Ødelagt cykelsti langs Ibæk Strandvej og vand på vejbanen ved Abelones Plads.

Vejle slap meget billigt fra det sidste døgns voldsomme storm.

Vandet i Vejle Fjord nåede op på 91 cm over normalen, og det er nu faldet til 43 cm. Også åerne er fyldt med vand lige til kanten, men højvandsvagten har ikke hørt om oversvømmelser. Og det har ikke været nødvendigt at starte pumperne i nat.

Bølgerne har slået op over Ibæk Strandvej og efterladt en ødelagt cykelsti. Det er derfor ikke muligt at cykle på cykelstien, og der er sat kegler op.

Vand på Abelones plads
Højvandsvagten advarer bilister mod vand på kørebanen ved Abelones Plads, og der er sat kegler op. Men vandet forsvinder i løbet af et par timer.

Det er heller ikke muligt at cykle langs Ibæk Strandvej, da asfalten er ødelagt.

Se dagens opdatering her

Kilde

Foto: ABW