Vandværket har i dag fundet enterokokker (3 pr. 100 ml) og coliforme (3 pr. 100 ml) bakterier i vandet.

Er du en af dem, der får vand fra Smidstrup Vandværk, så anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at du koger dit drikkevand.
Anbefalingen gælder for de ca.370, som er koblet op på vandværket.

Vandet skal spilkoge i 1 helt minut. Hvis du bruger elkedel, skal du koge vandet op 2 gange med 2-5 minutters mellemrum. Du kan uden problemer drikke afkølet, kogt vand. Brug også afkølet kogt vand, når du skyller grøntsager og børster tænder. Der skal også afkølet kogt vand i kaffemaskinen, fordi temperaturen her ellers ikke kommer højt nok op.

Til gengæld kan du bruge vandet fra hanen, når du koger kartofler, pasta og lignende. Du kan bruge din opvaskemaskine, som du plejer, men brug kogt vand, hvis du vasker op i hånden. Brug også kogt vand, når du tørrer køkkenbordet af og gør rent andre steder, hvor du håndterer madvarer.

Hvis du er kommet til at drikke vandet direkte fra hanen, er risikoen for at blive syg meget lille. Føler du dig dårlig, skal du kontakte din egen læge. Hvis din husstand er koblet op på Smidstrup vandværk, får du direkte besked om kogeanbefalingen i et brev i postkassen.

Ved at finde kilden
Vandværket er i gang med at finde kilden til forureningen. Der er bestilt nye prøver af vandet. Og du bliver løbende orienteret og får også direkte besked, når vandet igen kan drikkes.

Coliforme bakterier er en stor gruppe bakterier, der findes naturligt i jord, forrådnede planter og overfladevand, men ikke i drikkevand. Bakterierne er som regel ikke sygdomsfremkaldende, men trives de samme steder som sygdomsfremkaldende bakterier. De er derfor tegn på forurening.

Enterokokker forekommer bl.a. i tarmkanalen hos mennesker og mange dyr. Hos personer med nedsat resistens kan enterokokker medføre betændelse i urinveje og galdeveje samt hjerteklapbetændelse. Enterokokker er en bakterie, der findes i tarmen hos mennesker og mange dyr. Hos personer med nedsat resistens kan enterokokker medføre forskellige betændelsestilstande.

I vandet fra Smidstrup Vandværk er der fundet 1 enterokok pr. 100 ml. Kravet til drikkevand er 0 enterokokker pr. 100 ml.

Kilde

Foto: ABW