Den første lørdag i hver måned kan alle, der brænder for noget, dele deres interesse med andre på biblioteket. Kig forbi i februar, hvor du kan møde bestyrelsesmedlemmer fra Vejleegnens Slægtshistoriske Forening, som vil fortælle om deres interesse for slægtsforskning – og give dig nogle gode slægtsforskningstips.
Vejleegnens Slægtshistoriske Forening vil fortælle om, hvordan du kommer i gang med din slægtsforskning, bl.a. via kirkebøger, borgerlige vielser og folketællinger. Du kan også finde jordemoderprotokoller, dødsattester, begravelsesprotokoller, billeder af familie og gravsteder, skifteprotokoller, sygdomshistorie, oplysninger om fængselsdomme, kortoplysninger om ejendomme og skøder, skilsmisser, skoleoplysninger, soldateroplysninger (drenge) om dine aner.

Du kan også høre om mulighederne for at søge efter artikler på Mediestream, f.eks efter oplysninger om dåb og dødsannoncer (online hjemmefra kan du se oplysninger som er mindst 100 år gamle), og på biblioteket kan du se ejerløse aviser. Derudover vil foreningens medlemmer fortælle om, hvordan du kan bruge bibliotekets bøger til at finde oplysninger om dine aner, hvis de f.eks. har været læger, præster eller håndværkere.

Gratis entré – bare kig forbi.

Mønter, hækling, karatefilm, julekalendere, vandrefugle, Star Wars, fotografi eller fladfisk. Har du en interesse eller hobby, som du brænder for? Så kan du dele den med andre på biblioteket.
Du bestemmer helt selv, hvordan dit arrangement skal være – et oplæg, en workhop eller bare en snak med andre, der har interesse for emnet.

Man stiller rum, skærm og en kop kaffe til rådighed og tilbyder at gøre reklame for dit arrangement på vores hjemmeside og sociale medier. Man kan også lave en lille udstilling ugen op til arrangementet – enten med relevante bøger eller med dine egne genstande eller samlinger.

Det hele sker på Vejle Bibliotek den første lørdag i hver måned kl. 11-12.

Kontakt Kirstine på kihej@vejlebib.dk, hvis du har noget, du brænder for at fortælle om – eller hvis du bare gerne vil vide mere.

Kilde

Foto: ABW