De unge mødes én gang i ugen eller hver 14. dag og laver aktiviteter sammen som, fx café eller biografbesøg, gåture, sport, kreative ting og strøgtur.

Vejle Kommune har gode erfaringer med mentorer til voksne, som er udvidet til unge, fortæller Marianne Neerholt, der er leder af UngeUniverset, der bl.a. har hjælp til unge, som har det svært.

”Det fungerer godt, når du sparrer med et menneske, der har stået i en situation som ligner din. Det er trygt og samtidig fungerer UngeAssisterne som rollemodeller, fordi de har lært at tackle deres udfordringer.”

UngeAssisterne får uddannelse
UngeAssisterne bruger sig selv meget og deler ud af deres erfaringer. UngeAssisterne klædes på til at varetage rollen som assist, fortæller Marianne Neerholt:

“At være sparringspartner kræver, at man kender sig selv og sine grænser. Det er det personlige og det at kunne spejle sig selv for andre, der gør en forskel. Det kan være sårbart og tunge emner, derfor får UngeAssisterne en lille uddannelse, så de har redskaber, hvis en situation kommer for tæt på, eller de ikke ved, hvad de skal gøre. Foruden uddannelse tilbydes de sparring af de fagprofessionelle der er tilknyttet UngeUniverset.”

Er du mellem 15 og 30 år og interesseret i en UngeAssist? Så send en SMS til 1910, så kontakter UngeUniverset dig snarest muligt.

Kilde

Foto: ABW