Højteknologiske redskaber som droner, kunstig intelligens og
klimasimulatorer skal gøre det nemmere og hurtigere at finde de mest robuste
afgrøder til fremtidens skiftende klima. Teknologierne udvikles netop nu i
et omfattende forskningssamarbejde mellem nordiske planteforædlere og
Københavns Universitet.

Link

Computermodeller, droner og algoritmer skal hjælpe landmænd med at
forudsige, hvilke afgrøder, der er bedst under et varierende klima. Foto:
Getty

For at kunne brødføde verdens voksende befolkning skal fremtidens
landbrugsafgrøder kunne klare et omskifteligt klima med både kulde, varme,
ekstrem tørke og store mængder regn. Derfor arbejder forskere og
virksomheder med planteforædling, der handler om, at man krydser forskellige
planter og fremdyrker særlige egenskaber- eksempelvis gør planterne mere
modstandsdygtige overfor varme, tørke eller store mængder regn.

I et stort samarbejde mellem nordiske planteforædlere fra Danmark, Sverige
og Norge og Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns
Universitet, vil man udnytte teknologi til at skabe nye afgrøder, der er
tilpasset klimaforandringer. Computermodeller, droner og algoritmer skal
derfor hjælpe landmænd med at forudsige, hvilke afgrøder, der er bedst
tilpasset til forholdene på det enkelte landbrug under varierende
klimabetingelser. Samme værktøj skal også hjælpe forædlerne med at udvikle
mere robuste afgrøder.

“For eksempel kan droner hurtigt spotte de bedste hvede-, byg- eller
kartoffelplanter fra luften og sende data videre til planteforædlerens
computer. Det er noget mere effektivt end de hidtil anvendte metoder, hvor
forædlerne sår en masse forskellige sorter af planter på marken og derefter
manuelt bedømmer, hvilke der ser ud til at klare sig godt eller dårligt,”
siger professor Svend Christensen, der er leder af Institut for Plante- og
Miljøvidenskab.

Algoritme skal forudsige planters reaktion på klimaforandringer

Projektet har netop modtaget godt 12 millioner kroner til næste fase, hvor
forskerne skal udvikle et værktøj, der kan forudsige, hvordan en bestemt
afgrøde vil klare sig i skiftende klima. I dag tester planteforædlerne
typisk deres nye sortskandidater i 1-2 år, før de anmeldes i officiel
afprøvning. I den officielle afprøvning testes kandidaterne tre år, og
bliver sorten godkendt kan frøene sælges til landmanden i Danmark eller i
andre lande.

Dermed bliver vejret i de få års test på marken af afgørende betydning for
planteforædleres vurdering af, om hvede, byg eller kartoffelsorter er
robuste nok til at kunne klare sig i fremtidens klima. Men med store årlige
udsving i klimaet har forædlerne brug for endnu mere data til at bakke deres
beslutninger op.

“Kompleksiteten vokser for landmændene i takt med, at klimaet bliver mere
uforudsigeligt. Samtidig vokser antallet af parametre, vi kan måle på og
trække data fra. Det prøver vi at udforske i samarbejdet for at se, om kan
vi skubbe grænserne for, hvad vi kan udnytte alle de her informationer til,”
siger Christian Sig Jensen, der er leder af biotekafdelingen i
frøvirksomheden DLF.

Værktøjet er et avanceret algoritme, bygget på kunstig intelligens, som ved
hjælp af data om planten, vejret i et område, og jordtypen på en mark, kan
opstille forskellige scenarier for, hvordan afgrøder vil klare sig i
fremtidens klima i et bestemt område.

“Ambitionen er, at planteforædleren på forhånd ved, hvad er det for nogle
egenskaber i planten, man skal kigge efter, når man udvælger sorter til et
bestemt område i stedet for at gennemføre marktest for rigtig mange sorter
gennem flere år. Så lang tid har vi ikke råd til at vente, for
klimaforandringerne er her i høj grad allerede,” siger professor Svend
Christensen.

Allerede bagud på point
Og ifølge Christian Sig Jensen fra DLF er resultaterne i dette projekt kun
første skridt i forhold til udnyttelsen af data om vejr og plantens
performance til fremtidens forædling af afgrøder. På sigt håber han, at
computermodellen, som forudsiger, hvordan afgrøder påvirkes af klimaet, kan
videreudvikles sammen med landmændene selv.

“Jo flere års data, man tilføjer, des bedre bliver modellen. Så jeg
forestiller mig en fremtid, hvor vi også modtager data fra den enkelte
landmand, om hvordan planten klarer sig,” siger Christian Sig Jensen og
tilføjer:

“Vi er allerede bagud i forhold til de klimaforandringer, som vi kan
observere nu og her. Derfor er det afgørende, at vi udnytter de teknologier,
vi har til rådighed og samarbejder bredt for at kunne udvikle mere robuste
afgrøder til fremtidens klima.”

Projektet er finansieret af NordGen under Nordisk Ministerråd og
samarbejdspartnerne med i alt 12 millioner kroner til fase 3.

Om forskningsprojektet

*

Del på de sociale medier