Ny opfindelse kan mindske pesticider på marken: Skelner skadelige insekter fra gavnlige
En forsker fra Københavns Universitet har udviklet en algoritme, der i samspil med en sensor, gør det muligt at skelne de skadelige insekter, der nedbryder afgrøderne, fra de gavnlige, der bestøver dem og hjælper planternes vækst. På den måde kan landmænd minimere deres brug af pesticider, så de kun rammer de skadelige insekter, lyder det fra forskeren i et nyt studie.