Hvem skal være årets rummelige virksomhed 2019?

Nu kan du være med til at bestemme, hvem der skal kåres til årets rummelige virksomhed og årets mentor i Vejle Kommune 2019. Du kan også give dit bud på årets succeshistorie.

Arbejdsmarkedsudvalget i Vejle Kommune hædrer for niende år i træk en virksomhed og en medarbejder på en virksomhed, der har gjort en ekstra indsats for at integrere særligt udsatte borgere på arbejdsmarkedet. Som tidligere år bliver der også i 2019 uddelt priser til 3 af årets succeshistorier.

Alle, som har et bud på, hvem der kan komme i betragtning, opfordres til at pege på mulige kandidater til priserne.

Vinderne af rummelige virksomhed og årets mentor belønnes med hhv. kr. 15.000 og kr. 10.000, mens der uddeles tre priser af kr. 5.000 til årets succeshistorier.

Vær med til finde prismodtagerne ved at indstille:

– En virksomhed, der har gjort sig fortjent til titlen som årets rummelige virksomhed 2019
– En medarbejder, der har gjort sig fortjent til titlen som årets mentor 2019
– En succeshistorie.

Send din indstilling på www.vejle.dk/rummelig senest 27. september 2019