En 16-årig ung kvinde blev omkring kl. 19.00 opsøgt på sin adresse på Danmarksgave 3, hvor 3 maskerede mænd truede hende til at udlevere værdier. Den ene truede hende med en kniv.

Den unge kvinde gemte sig på toilettet, hvorefter de tre gerningsmænd stak af fra adressen, og den unge kvinde er uskadt.

Alle tre gerningsmænd løb fra Danmarksgade til krydset ved Havnegade, og herfra løb den ene gerningsmand ad Havnegade og til højre af Jernbanegade, mens de to andre gerningsmænd løb forbi Roberts Isbar ad Langelinje.

De mistænkte beskrives som 3 unge mænd i alderen mellem 16-20 år. De er alle spinkle af bygning, har sort kort hår og var iført sort tøj.

Sydøstjyllands Politi er i besiddelse af overvågningsbilleder, som vil blive offentliggjort i medierne, hvis ikke gerningsmændene melder sig selv.

Sydøstjyllands Politi opfordrer også vidner til at henvende sig via 1-1-4, hvis de kender gerningsmændene eller har oplysninger, som kan hjælpe politiet til at finde frem til gerningsmændene.

Tak for hjælpen på forhånd

Kilde

Foto: ABW