Hvem var N.F.S. Grundtvig egentlig? Hvor meget indflydelse havde han reelt på det danske demokratis udvikling? Og hvordan var han som politiker? Kom og bliv klogere på den politiske Grundtvig, når vi får besøg af Grundtvigforsker Jens Lei Wendel-Hansen fra Aarhus Universitet.
N.F.S. Grundtvig står frem som en af de mest centrale skikkelser i Danmark de seneste 200 år. Ofte menes han at være ophavsmand til alt det gode, der har defineret Danmark, og det er nærmest blevet en grundfortælling i Danmark, at landet, nationen og folket blev formet efter Grundtvigs tanker om frihed, ånd og fællesskab.
Men hvem var N.F.S. Grundtvig egentlig? Hvor meget indflydelse havde han reelt på det danske demokratis udvikling? Og hvordan var han som politiker?
Disse og mange andre spørgsmål får kan du få svar på, når Grundtvigforsker ved Aarhus Universitet Jens Lei Wendel-Hansen skildrer politikeren Grundtvig – hans store idealer og ofte turbulente ageren i praktisk politik, hvor han som oftest viste sig som en elefant i en glasbutik – en elefant, der dog ikke selv mente, at han var gået forkert.
Foredraget foregår d. 22.05.24 klokken 19-21 på Vejle bibliotek.
I samarbejde med AOF Center Sydjyllland
På grund af Grundtvig
Foredraget er en del af temaet “På grund af Grundtvig” i samarbejde med DR og er ét af flere arrangementer om Grundtvig og Demokratisk Deltagelse, der afvikles på biblioteket fra uge 20-23.
Se også arrangementet “Hvor er Europa på vej hen? Dialogmøde med Marlene Wind”.