Har du har boet i Vejle Kommune de seneste 2 år, og har du en lav indkomst? Så kan du søge om at modtage 500 kr. fra legatfonden. Du skal selv hente et ansøgningsskema, udfylde det og indsende det, så kommunen har det senest den 1. november.

Når ansøgningsfristen er udløbet, vurderer fondens bestyrelse, hvem som skal modtage legaterne. Her vil bestyrelsen lægge vægt på de forskellige ansøgeres økonomiske situation, om de har børn under 18 år i husstanden, og om ansøgeren (eller ansøgerens ægtefælle) har modtaget et af legaterne inden for de seneste 2 år.

Du kan hente et ansøgningsskema i Borgerservice, på Jobcenter Vejle eller på et af kommunens biblioteker. Du har også mulighed for at udskrive skemaet og læse mere om legaterne på Vejle Kommunes hjemmeside www.vejle.dk/legat.

Foto: ABW
Del på de sociale medier