Virksomheder i Region Syddanmark har rigtig svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Ifølge Region Syddanmarks rapport om erhvervslivet, “REGIONALE ANBEFALINGER TIL VÆKST OG FREMTIDENS ARBEJDSMARKED” så er kvalificeret arbejdskraft stadig en mangelvare.

“Et gryende økonomisk opsving er over Danmark. Der er tegn på stigende vækst, ledigheden falder, og eksporten vokser. Udviklingen trues dog af begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft, der kun ser ud til at blive værre i de kommende år.

Allerede i dag oplever op mod halvdelen af virksomhederne i flere regioner, at de har udfordringer med at rekruttere den arbejdskraft, de har brug for. Flere prognoser viser, at problemet vil vokse, så der i 2020 eksempelvis vil mangle over 30.000 faglærte.”

Flere virksomheder i Region Syddanmark har problemer med at skaffe de rette hænder. Rapporten viser, at mange virksomheder har haft svært ved at skaffe den rigtige landbrugsmedarbejder eller håndværker, når de har slået en stilling op.

Det har betydet at virksomhederne har måtte sige nej til opgaver, som enten er blevet udsat, eller som de helt har undladt at byde på. Det koster på omsætningen.

Region Syddanmark har spurgt 664 små og mellemstore virksomheder inden for forskellige brancher, som har været ude og søge medarbejdere i perioden september til oktober i år.

Det er specielt i servicevirksomhederne, samt bygge- og anlægsbranchen der er problemer. Manglen kan resultere i et lønpres, som især vil komme til at gå ud over de små virksomheder, som vil have svært ved at imødekomme dette. Et andet problem er klart, at kun 18% af de unge i år har valgt en erhvervsuddannelse.

Undersøgelsen viser, at især Trekantsområdet er allermest udfordret.

Region Syddanmark - Kvalificeret arbejdskraft et problem.

%d bloggers like this: