Kom og vær med til at synge farvel til vores bibliotek, som vi kender det, og på gensyn til biblioteket i dets nye ramme – kulturhuset der vil blive bygget på Willy Sørensens Plads, hvor biblioteket ligger i dag.
Vi inviterer alle til fællessang, i vores – til den tid – tomme biblioteksbygning.
Formand for Kultur- og Idrætsudvalget Dan Arnløv byder velkommen, mens fællessangen vil blive dirigeret af korleder Claus Christensen og akkompagneret af pianist Mikael Nordmark. Aftenens repertoire vil bestå af velkendte sange, som vil sætte rammen for, at vi både kan tage et glædeligt tilbageblik, imens vi ser fremad i spændt forventning til at det nye kulturhus kan indtages.
Claus Christensen er en anerkendt korleder, sangskriver og tekstforfatter, og du kender ham måske som korlederen fra DR’s tv-serie Demenskoret.
Mikael Nordmark er en anerkendt kapelmester, pianist og komponist, som bl.a. er kendt fra sit arbejde i bandet The X Orchestra, som leverer musikken til TV2’s produktion X Factor.
Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig.
Det foregår d. 31.1o.24 klokken 17:15 – 18:30 på Vejle Bibliotek.