Den tid, den sorg, siger man. Men hvad gør man, når sorgen rammer? Tag en tænkepause om sorg sammen med sorgforsker Mai-Britt Guldin fra Aarhus Universitet, som ikke mener, at man skal tage sorgerne på forskud. Hvis man til gengæld tør give sorgen en plads i livet, når den dukker op, kan dens smerte ikke bare forvandle sig til erindringens glæde, men også lære en at leve. Skriver Vejle Bibliotek på deres side.
Alle er dødsensangste for døden og man holder helst ens egen og andre menneskers sorg ud i strakt arm. For sorg minder en om, at alle vil miste og at alle skal dø. Sorg føler man dog ikke kun, når et menneske dør. Man mærker også fortvivlelsen, når man lider med andre af livets mange tab – fra skilsmisse til alvorlig sygdom.
Men man bør turde tage sorgen på sig, mener sorgforsker Mai-Britt Guldin. Bøger om sorg og sorgarbejde, tags som “Je suis Charlie” og offentlige mindehøjtideligheder er med til at lære en kunsten at miste og det er et menneskeligt grundstof. For først når man møder ens egen og andres dødelighed, kan man lære at værdsætte livet.
”Når man tør gå ind i de følelser, hvor mørket kaster lange skygger, dybe længsler flår i hjertet og den menneskelige skrøbelighed bliver åbenbar, møder vi os selv og hinanden”, siger sorgforskeren selv.
Mai-Britt Guldin er klinisk psykolog og specialist i psykoterapi ved Aarhus Universitetshospital og sorgforsker ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Hendes bog “Sorg” er en del af serien Tænkepauser, hvor topforskere fra Aarhus Universitet formidler deres viden om centrale temaer. Idéen er at formidle forskningen til nye målgrupper og ind i hverdagens pauser – fra sofahjørnet til løbeturen.
For mere information klik her.
