En svømmehal er ikke bare en svømmehal, for der er stor forskel på motiverne blandt danske svømmegæster, og det er svært at bygge et svømmeanlæg, der kan det hele. Det kræver derfor stor viden og benhård prioritering fra start, hvis man vil undgå dyre fejlinvesteringer og utilfredse brugere, viser en ny undersøgelse Lokale og Anlægsfonden har fået lavet.
Konkurrencesvømmeren, motionisten, vandsportsudøveren, wellnessbrugeren og den rekreative badegæst. Det er et udpluk af de mange brugere, som svømmeanlæggene skal tilfredsstille i dag, og en ny undersøgelse ‘Hvad er et velfungerende svømmeanlæg?’ viser, at det sjældent er muligt at bygge svømmeanlæg, der gør alle glade samtidig.
Knap en tredjedel af brugerne oplever, at andre brugere begrænser dem, når de er i svømmehallen, fordi deres ønsker til faciliteten er vidt forskelligt. Det stiller store krav til facilitetens funktioner.
”Det er en udfordring at springe rammerne og forståelsen for, hvordan vi skal bygge svømmehaller, fordi foreninger, borgere og andre brugere af svømmehallerne alle har stærke traditioner og ønsker. Det er en teknisk udfordrende og dyr facilitet at projektere og etablere, og mange kommuner oplever det er en svær opgave, som kun sjældent sker. Driftsmæssigt stiller det også store krav, så det er måske en af de vanskeligste faciliteter, vi arbejder med og kræver derfor dygtige rådgivere, til at planlægge, udvikle, bygge og drifte,” siger Jakob Færch, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden.
Svømmehallen skal imødekomme mange forskellige behov
Traditionel banesvømning er kun én ud af mange aktiviteter i danske svømmeanlæg i dag. Udover banesvømning er det også blevet et mødested for oplevelser, bevægelse og socialt samvær.
Mange behov kan kombineres ved at arbejde med fleksible og innovative løsninger i anlæggene, men det er sjældent muligt at gøre alle tilfredse. Svømmeanlæg er store investeringer, og det er derfor afgørende, at man fra begyndelsen prioriterer, for hvem og med hvilket formål, man bygger.
Lokale og Anlægsfonden har været med i udviklingen af svømmeanlæg i både Ringkøbing, Vejen, Thyborøn, Herning, Frederikssund og senest i Vejle og Lystrup i tæt dialog med bygherrer.
”Svømmekulturen er en vigtig del af danskernes fritidsliv – både indendørs og udendørs ved havnebadene og kysterne. Vi ved fra de nationale undersøgelser, at 50 pct. af de danske børn i 7-9 års alderen bruger svømmehallen, og det er en af de aktiviteter, vi dyrker hele livet igennem. Som udviklingsfond arbejder vi med nye bud på at løse problemer inden for fritidslivet, og hvordan vi i svømmefaciliteten kan gøre op med tidligere tiders standardiserede bassiner og skabe rum til både sanselighed, æstetik, wellness og nye former for vandsports- og vandaktiviteter,” slutter Jakob Færch.