Kom og brug to dage af din sommerferie på hygge, læse gode bøger, spille spil, få nye venner, lave fjollede forældrefælder og ikke mindst møde den populære og prisbelønnede forfatter og tegner Jan Kjær, som kommer og afholder en fed tegneworkshop med os på dette års Sommercamp.
Det foregår d. 30 juni – 01 juli 2025 på Børkop Bibliotek.
Skolen er lukket, det er sommerferie og dine forældre skal garanteret på arbejde. I stedet for at være alene hjemme, så kom ind på Børkop Bibliotek og “føl dig hjemme“ sammen med 24 andre børn og de søde bibliotekarer på dette års Sommercamp.
Under overskriften “Costa del Børkop” forvandler vi biblioteket til et ægte ferieparadis – kun for børn!
Du kan godt glæde dig!
Det praktiske
Husk madpakke og drikkedunk begge dage (biblioteket serverer derudover økologisk frugt og snacks)
Når du køber billet, tilmelder du dig begge dage fra 9.00 – 14.30 (så du kan ikke kun komme én dag)
For børn i alderen 9-12 år. Obs! Notér dit barns alder i tilmeldingen
Program for dag 1 (mandag den 30. juni)
9.00: Fælles opstart i salen, hvor vi omdanner salen til et ferieparadis, lærer hinanden at kende og fordeler os på dagens aktiviteter.
10.00 – 10.50:
Gruppe 1: Stemningsfuld højtlæsning
Gruppe 2: Bananskraldskatapult og andre voksenfælder
Gruppe 3: Camp-hygge: brætspil, læs, slap af
11.00 – 11.50
Gruppe 1: Bananskraldskatapult og andre voksenfælder
Gruppe 2: Camp-hygge: brætspil, læs, slap af
Gruppe 3: Stemningsfuld højtlæsning
12.00: Frokost i det fri + leg i haven
13.00 – 13.50:
Gruppe 1: Camp-hygge: brætspil, læs, slap af
Gruppe 2: Stemningsfuld højtlæsning
Gruppe 3: Bananskraldskatapult og andre voksenfælder
14.00: Fælles afrunding i salen
14.30: Tak for i dag
Program for dag 2 – Tegneworkshop med Jan Kjær (tirsdag den 1. juli)
9.00: Fælles opstart i salen
9.30: Tegneworkshop med Jan Kjær – lær at tegne monstre
12.00: Frokost i det fri
12.45: Fri tid og hygge på biblioteket – vælg selv
perlefidusser
tegn videre på dit monster
læs en valgfri bog
brætspilscafé
14.00: Is og evaluering
14.30: Tak for i dag
