Fonden Linnemanns Jomfrukloster uddeler legater

Nu kan enlige kvinder søge om at få et huslejelegat.

For syvende gang uddeler Fonden Linnemanns Jomfrukloster i Vejle afkastet af sine midler til enlige, værdigt trængende kvinder, der er fyldt 40 år.

Slægtninge af stifterne, hr. Andreas Deichmann Linnemann og hustru Ane Marie Linnemann, født Smidt, har fortrinsret. Hvis der ikke er slægtninge blandt ansøgerne, har ansøgere, der er født i Vejle, fortrinsret.

Det er en betingelse for at modtage legatet, at ansøgeren bor i Vejle Kommune.

Ansøgere skal udfylde et ansøgningsskema og vedlægge dokumentation.

Om fonden
Fonden blev stiftet i 1856 og stillede dengang gratis boliger til rådighed for netop enlige, værdigt trængende kvinder, der var fyldt 40 år.

Ejendommen blev solgt i 2016, og i stedet uddeles der nu hvert år i december legater.

Fondens samlede midler er 2,3 mio. kr., og det er afkastet af dem, der bliver uddelt i form af legater.

Sidste år blev det til 12 legater på hver 3-4.000 kr.

Vejle Kommune skal modtage ansøgningen senest fredag den 17. november 2023.

Ansøgere skal udfylde et ansøgningsskema og vedlægge dokumentation. Det finder du her

Kilde

Foto: ABW