Region Syddanmark godkender hjerteplan
En hjerteplan har set dagens lys i Region Syddanmark. Seks nye indsatser skal styrke behandlingen af de over 100.000 hjertepatienter, der er i regionen. Planen skal være med til at sikre, at patienter med hjerteproblemer opdages tidligere, at der oprettes flere behandlingstilbud i nærområdet og at der sættes fokus på rekruttering og fastholdelse af personalet på hjerteområdet.