PLO Syddanmark – der driver lægevagten i regionen – har siden 2014 efter ensidig beslutning sløret alle lydoptagelser af telefonsamtaler, der er blevet udleveret til patienter, Patienterstatningen og regionen. Det er sket uden en orientering af regionens politikere. Sløringen af lydoptagelser til Patienterstatningen og regionen ophørte i marts 2021, og siden har Patienterstatningen genbehandlet 50 sager, efter de har fået de uslørede optagelser. Prisen for genbehandlingen er 450.000 kroner. En regning, som regionen mener, PLO Syddanmark bør betale.
Læs mere her