Alene i Vejle Kommune lider over 9000 borgere af hjertekarsygdomme viser tal fra Hjerteforeningen. Et omfattende medicinsk studie baseret på danske produkter peger dog i retning af, at særlig behandling med coenzym Q10 og selen kan have langvarig effekt.
Hvert år rammes over 17.000 danskere af hjertekarsygdomme, og mange lever i årevis med følgerne. Alene i Vejle Kommune lider over 9000 personer ifølge de seneste tal fra Hjerteforeningen af hjertekarsygdomme. Det svarer til hver trettende af kommunens indbyggere. Men måske er der håb forude. Et forskerteam fra Sverige påbegyndte i 2003 et omfattende studie af effekten af selen og coenzym Q10s indvirkning på hjertet baseret på produkter fra den danske virksomhed Pharma Nord. Studiet viste, at dødeligheden var markant lavere blandt de forsøgspersoner, som havde taget tilskud med selen og Q10 gennem en fem-årig periode, end hos dem, der havde fået placebotabletter.
Siden studiets endelige afslutning i 2010 er over 20 uddybende publikationer om resultaterne blevet udgivet. Opfølgende rapporter, henholdsvis fem, ti og senest 12 år efter de første deltagere afsluttede forsøget, bliver ved med at overraske forskerne bag.
– KiSel-10-studiet viste blandt andet en reduceret risiko på hele 48 procent for hjerte-kar-sygdomme hos de personer, som fik tilskud af selen og Q10, sammenlignet med dem, der fik placebomedicin. Dette var i sig selv overraskende, men at de opfølgende studier alle viser samme tendens – nemlig at den positive effekt af tilskuddene fortsat kan spores hos forsøgspersonerne i årevis efter – er banebrydende, udtaler Urban Alehagen, der er professor i kardiologi og en af ophavsmændene til KiSel-10-studiet.
Europæisk jord giver mineralmangel
Selen og Q10 er to af de stærkeste antioxidanter i menneskekroppen. De knytter sig især til immunforsvaret og medvirker blandt andet til at bevare et normalt stofskifte. Jorden i Europa, og dermed afgrøder dyrket i Europa, indeholder for lidt selen, hvilket betyder at europæere generelt lider af selenmangel. Q10 er et stof, kroppen producerer gradvist mindre af med alderen. Produktion topper i 20-års-alderen, men er halveret, når man runder 80 år.
– Kisel-10-studiet viser, hvor gavnligt det kan være at supplere sin kost med stoffer, man ikke selv har tilstrækkeligt af i kroppen. Vi udvalgte præparaterne Bio-Qinon Q10 og SelenoPrecise samt placeboprodukterne fra den danske virksomhed Pharma Nord. De var de eneste, der mødte vores krav om at være udviklet på videnskabelig baggrund og med dokumenteret virkning på stoffernes optagelse i kroppen, uddyber Urban Alehagen.