Matas skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om åbningen:

Efter at have været lukket i over en måned på grund af coronakrisen, genåbner Matas nu i Bryggen i Vejle.

Matas i Bryggen i Vejle, der har været lukket siden myndighedernes nedlukning af handlen i centrene, genåbner fredag den 24. april.

Matas åbner igen

Under coronakrisen har en stor del af Matas’ kunder handlet deres varer på matas.dk, som har oplevet en stor fremgang under krisen. Mange materialister fra de lukkede butikker er midlertidigt flyttet med kunderne over på nettet som online-rådgivere, men savnet efter at se og tale med såvel kolleger som kunder er stort.

– Vi har fyldt lageret godt op med håndsprit og solcreme, som er meget efterspurgt blandt børnefamilier nu, da skoler og institutioner igen er åbnet. Det bliver virkelig rart at kunne tage godt imod vores kunder i den fysiske butik igen, siger Karin D. Hansen, der er butikschef i Matas i Bryggen i Vejle.

Matas har i alt 270 butikker over hele landet, hvoraf cirka 240 har været åbne under hele krisen.