Artiklen er sponseret

Er du begyndt at lægge mærke til, at det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen, hvis du ikke har fået noget at drikke først? Hvis du er nået til den erkendelse, er du nået langt – og en del længere, end mange andre i et misbrug er. Det er svært at indse, at man er på vej ud i noget svært, men det er derfor også vigtigt, at man er klar på at gøre noget ved det.

Behandling består af mange ting. For nogle handler det om, at man tager imod en indlæggelse og et efterfølgende internetforløb, hvor man lærer at håndtere forskellige ting og får værktøjer til at styre trangen til alkohol. For andre er det telefonbehandling, hvor man kan snakke med en rådgiver, der er med til at gøre forskellen, så man ikke ryger ud i yderligere misbrug.

Er du pårørende? Det er okay, at det er svært

Det er ikke let at være nær pårørende til en, der er i et misbrug. Det gælder alle former for misbrug, men med alkohol er der mange, der kan skjule det i lang tid og stadig få familielivet til at hænge sammen på ydersiden. I virkeligheden kan det dog være, at tingene er ved at smuldre indefra, og så er det okay at tage affære og sige, at der skal ske noget.

Det er svære samtaler at tage, og derfor kan det som pårørende også give rigtig meget at række ud til professionelle, der er vant til at sidde med problematikker omkring alkoholmisbrug, som kan give rådgivning i forhold til, hvordan man skal forholde sig til det. Det er nemmest at behandle et misbrug, hvis man står sammen omkring det, så ved at være støttende kan I forhåbentlig nå til et punkt, hvor misbruget ikke fylder alt i hverdagen.

Det er ikke let at være nær pårørende til en, der er i et alkoholmisbrug. PR-foto