Vil du gerne deltage i gallataffel i anledning af H.K.H. Prins Christians 18 års fødselsdag? Udfyld formular og deltag i lodtrækning

Vil du fejre Prins Christians 18-års fødselsdag?
Vil du gerne med til Prins Christians 18-års fødselsdag og fejre ham ved en stor gallafest på Christiansborg Slot? Ja så har du nu chancen.

H.K.H. Prins Christian fylder 18 år den 15. oktober. Fødselsdagen vil han gerne fejre sammen med en masse andre 18-årige fra hele landet.

Kongehuset har derfor inviteret to unge fra alle landets kommuner til gallataffel på Christiansborg Slot om aftenen sammen med bl.a. repræsentanter fra ungdomsorganisationer og unge fra sportens, kunstens og kulturens verden.

Sådan finder man to unge blandt vores 1.509 18-årige i Vejle Kommune
Man vil gerne give alle en chance for at komme med, så derfor har man valgt at trække lod blandt alle de, der går ind på hjemmesiden og udfylder en formular. Det skal du gøre senest 6. september. Man trækker lod 8. september, og så hører de to heldige fra os.

Det er et krav, at du bor i Vejle Kommune, og du skal være 18 år på dagen for Gallataflet. Det skal være to unge af hvert sit køn.

Du skal være indstillet på selv at dække udgifter til påklædning og transport til opsamlingssteder, hvor Kongehuset vil sørge for busser til og fra København.

Så hvis du er en af dem, der gerne vil være med til at fejre Prins Christian, skal du skynde dig ind og udfylde formularen, så deltager du i lodtrækningen.

Læs mere om festen på Kongehusets hjemmeside Hans Kongelige Højhed Prins Christians 18-års fødselsdag

Ja tak – jeg vil gerne deltage i Gallataffel

Kilde

Foto: ABW