Vi markerer åbningen af den nye udstilling om menneskene i den danske åndssvageforsorg med gratis rundvisninger i åbningsweekenden, torsdag d. 31/3 til søndag d. 3/4.

Oplev udstillingen SLOTTE TIL IDIOTER sammen med museumsinspektør Rasmus Skovgaard Jakobsen.

Rundvisningen varer ca. 25 minutter. Herefter er der god tid til at gå på opdagelse i udstillingen på egen hånd. Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig på forhånd.

GRATIS TILMELDING 

MERE INFO 

Udstillingen kan ses fra museet åbner kl. 10.00 torsdag d. 31/3. Tilmelding er kun nødvendig, hvis du vil med på rundvisning. Der er som altid gratis adgang til museet.

En udstilling om omsorg og racehygiejne

I Brejning nær Vejle ligger Den Kellerske Åndssvageanstalt. I storslåede bygninger med høje spir og store parkanlæg.

Anstalten var Nordeuropas største af sin art og et internationalt forbillede.

Den spæde velfærdsstat sendte udviklingshæmmede, døve, vagabonder, seksuelt aktive og mange flere til anstalten. Her skulle ‘de åndssvage’ lære at arbejde og gøre nytte i samfundet.

Men det var også en isolationsanstalt, der beskyttede samfundet. Gennem deres defekte gener kunne de åndssvage forurene den danske race og nedbryde den Vesteuropæiske civilisation.

Praktisk information

SLOTTE TIL IDIOTER

Sted: Kulturmuseet, Spinderigade 11, Vejle

Udstillingsperiode: 31.03.22 – 23.04.23

Mere info: vejlemuseerne.dk/slotte-til-idioter