Video: Hvordan er iværksættermiljøet påvirket af Corona
På onsdagens morgenbriefing for erhvervslivet tager vi temperaturen på iværksætteriet i Vejle Kommune.
På den onsdagens morgenbriefing for erhvervslivet tog vi sammen pulsen på iværksætteriet i Vejle Kommune.
Erhvervschef Morten Damgaard Nielsen, Vejle Erhverv, gav et indblik i situationen for de lokale iværksættere og gav også et overblik over lokale initiativer, som er sat i gang for iværksættermiljøet.
Professor i entreprenørskab, Kim Klyver, fra Syddansk Universitet gav os dernæst et indblik i, hvordan kriser påvirker iværksætteriet og delte sine gode råd til, hvordan man som iværksætter kommer stærkere ud af Corona-situationen.
Sidst, men ikke mindst, så fortalte direktør i BS Invest, Jørgen Andersen, om det nye og spændende tiltag, Hands-on Mikrofonden, som ønsker at investere i bæredygtig vækst i Danmark.
Sammen med en række familieejede fonde stiller BS Invest 50 millioner investerings-klare kroner til rådighed for Hands-on Mikrofonden, der skal identificere kvalificerede iværksætter-virksomheder inden for grøn teknologi, fødevarer og digitalisering.
Du kan finde samtlige morgenbriefinger, der er blevet holdt via linket herunder: