Europa var for år tilbage delt af Jerntæppet, og Danmark var en frontlinjestat, men alligevel fandt der en række udstillinger af danske kunstnere sted i de kommunistiske lande. Tag med Cobra og Dea Trier Mørch til Polen, DDR og Sovjetunionen, når Folkeuniversitetet får besøg af kunsthistoriker Kristian Handberg.
Kunsthistorikeren Kristian Handberg har forsket i denne glemte side af den kolde krigs kultur og fortæller om de danske Cobra-kunstneres udstillinger i Polen og Rumænien og Dea Trier Mørchs studieophold og skildringer af sit møde med den statssocialistiske kunstverden.
Om foredragsholderen
Kristian Handberg er lektor ved Arts and Cultural Studies, Københavns Universitet.
NB!: Folkeuniversitetet er vært for en kop kaffe/te i pausen, men medbring venligst din egen kop – så sparer vi miljøet for pap- og plastickrus.
Entré 70 kr. Betales ved indgangen.
Tilmeld dig til Folkeuniversitetet på mail, fu.vejle@gmail.com, eller sms, 61 78 55 51.
Det foregår klokken 19:00 – 21:00 d. 3. oktober i Salen på Vejle Bibliotek.
I samarbejde med Folkeuniversitetet i Vejle