Den 1. juni 2022 bliver der afholdt folkeafstemning om afskaffelse af det danske forsvarsforbehold i EU.
Onsdag den 1. juni 2022 er der folkeafstemning om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
Selve afstemningen finder sted fra kl. 8.00 til kl. 20.00, men du kan brevstemme allerede fra onsdag d. 20. april.
Afstemningsstedet vil fremgå af valgkortet, der udsendes i uge 21.
Hvem kan stemme?
For at kunne stemme til en national folkeafstemning skal man have valgret til Folketinget og være optaget på valglisten. For at have valgret til Folketinget (og dermed også til nationale folkeafstemninger) skal man på afstemningsdagen
- have dansk indfødsret (statsborgerskab)
- være fyldt 18 år
- have fast bopæl i riget og
- ikke være umyndig
Personer, der har dansk indfødsret, og som midlertidig har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, kan under visse betingelser bevare valgretten til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne og i Grønland.