Vejle er en af de mange kommuner i Danmark, der fra 1. april skal i gang med et projekt, der organiserer ældreplejen i faste, tværfaglige teams – i første omgang i tre hjemmeplejedistrikter.

Vejle Kommune har fået 9,6 mio. kr. af Socialstyrelsen til at afprøve faste teams i hjemmeplejen.

Den model, Vejle Kommune skal afprøve, henter inspiration fra Holland, og den giver borgerne en bedre kontinuitet i forhold til, hvilke medarbejdere der kommer i hjemmet. Modellen giver samtidig medarbejderne bedre muligheder for at yde den indsats, som de selv skønner er den rigtige. Det handler om, at der i de teams, som bliver sammensat, er både sygeplejersker, SOSU-assistenter og -hjælpere. Når de arbejder tæt sammen i små, faste teams, snakker de sammen og bruger deres forskellige fagligheder til, at de sammen kan sætte bedst muligt ind over for borgeren.

Kilde.

Foto: ABW