Sving forbi børnebiblioteket i Vejle til uforpligtende leg og hygge med dit barn, når man hver onsdag mellem kl. 11 og 13 finder legetøjet frem og inviterer til Fars legestue.
Tilbuddet er helt uforpligtende og åbent for alle fædre med børn i alderen 0-3 år. Du kan komme når det passer dig i åbningstiden, og sover dit barn, så kom og få en kop kaffe sammen med de andre fædre. Man har plads til barnevognen.

Du vil blive mødt af en flink bibliotekar, som byder alle fædre velkommen og sørger for, at der er kaffe på kanden og legetøj til alle.

Denne gang kommer sundhedsplejerske Anette Bredtoft på besøg, og du har mulighed for at stille hende alle de spørgsmål, du måtte have.

Det foregår denne gang d. 26.04.23 klokken 11.00-13.00 på Vejle bibliotek

Gratis – tilmelding ikke nødvendig.

Vil du vide mere, så kontakt Marie på magor@vejlebib.dk.

Kilde

Foto: ABW