Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Aftenløb i zoo

oktober 12 17:45 - 21:00

Tør du løbe gennem løveanlægget, mens mørket falder på?
Glæd dig til at opleve Givskud Zoo – Zootopia på en anderledes måde, når der bliver inviteret til aftenløb for hele familien i efterårsferien.

Aftenløb i zoo
Aftenløbet slanger sig ind gennem parken – både på stier og inde i dyreanlæg. Du kommer blandt andet ud langs savannen, hvor der normalt går næsehorn og kafferbøfler, forbi dinosaurerne og ind gennem løveanlægget, mens mørket falder på.

Vælg mellem 5, 10 eller 15 kilometer
Ruten er fem kilometer lang, så både små og store kan være med.
Det afvikles som et omgangsløb, hvor man kan vælge mellem tre distancer: 5, 10 eller 15 kilometer.
Barnevogne- og klapvogne må gerne medbringes til løbet – man skal dog vise hensyn til de andre løbere.
Der er ikke tidtagning, så deltagere kan vælge selv at måle egen tid, eller tage det som et hyggeløb, hvor tiden ikke er så vigtig.
Ved målstregen serveres der vand og frugt og der udleveres medaljer til alle deltagere.

Priser
Voksne Kr. 250,-
Børn (3-11 år) Kr. 150,-
Børn (0-2 år): Gratis
Årskortholdere Kr.  50,-
Prisen dækker både aftenløb og entré til parken dagen igennem.
Vær opmærksom på, at du skal vælge mellem billetterne “Aftenløb i zoo” eller “Aftenløb i zoo – årskortholder”. Gyldigt årskort skal fremvises i parken sammen med billetten.
Der er et begrænset antal billetter, som sælges efter først til mølle princippet.

Praktiske detaljer
Aftenløbet foregår efter lukketid, så der er ikke biler i parken under løbet.
Bemærk at Givskud Zoo – Zootopia lukker denne dag kl. 17.00 og her skal alle gæster og biler forlade parken.
Deltagere i aftenløbet kan parkere deres biler på parkeringspladsen foran parkens billetsalg.
Man kan klæde om og vente til løbsstart i restaurant ZOOasen.
Løbet begynder kl. 18.00 ved indkørselsbanerne ved hovedindgangen. Deltagere skal ankomme 15 minutter før løbet sættes i gang.
Løbet slutter kl. 21.00 ved parkens udkørsel.

Tiden skal man selv måle
Løbet afvikles efter cannonball-principperne, det vil sige, at man som løber:
Selv er ansvarlig for at måle sin sluttid.
Ikke må stoppe uret undervejs.
Skal deaktivere urets autopause-funktion.
Skal sørge for sig selv på ruten, der vil dog være vand og frugt ved målstregen.
Skal vise hensyn til andre.
Skal undlade at smide affald i naturen
Skal overholde færdselsreglerne

Ledsagere er velkomne
Deltagerne i aftenløbet er velkomne til at tage familie og venner med til at heppe – helt gratis. Parken skal forlades senest kl. 21.00.
Ledsagere kommer ikke gratis ind i parkens åbningstid, det gælder kun i forbindelse med løbet mellem kl. 18.00 og 21.00.

For mere information klik her.

Del på de sociale medier

Detaljer

Dato:
oktober 12
Tidspunkt:
17:45 - 21:00

Sted

Givskud Zoo – Zootopia
Løveparkvej 3
Give, 7323 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
45 75 73 02 22
Del på de sociale medier