Igen i år er GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA nomineret i kategorien Årets Dyrepark, når Børn i byen Prisen uddeles, og det er vi superglade for og taknemmelige over. Hvis du synes, at vi bør kåres som Årets Dyrepark 2021, kan du deltage i afstemningen og vinde fine præmier.

Nyhedsbrev

17. august 2021

Hjælp os med at genvinde titlen som Årets Dyrepark

Igen i år er GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA nomineret i kategorien Årets Dyrepark, når Børn i byen Prisen uddeles, og det er vi superglade for og taknemmelige over. Hvis du synes, at vi bør kåres som Årets Dyrepark 2021, kan du deltage i afstemningen og vinde fine præmier.

Sidste år blev GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA kåret som Årets Dyrepark 2020, da Børn i Byen Prisen blev uddelt. Igen i år er parken med i opløbet om at modtage titlen, da brugerne af hjemmesiden Børn i byen har nomineret GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA som en af de fem finalister.

Du kan være med til at afgøre, hvem der skal vinde og samtidig vinde fine præmier.
Afstemningen foregår via Børn i byens hjemmeside fra den 16. august til og med onsdag den 17. november 2021 kl. 16.00, hvor der lukkes for afstemningen.
STEM PÅ GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA

Event: Sammen redder vi verden
Glæd dig til en sjov dag med familien ved eventen Sammen redder vi verden, som foregår lørdag den 28. og søndag den 29. august 2021.Vi sætter fokus på FN’s 17 verdensmål, og på, hvad vi alle sammen kan gøre for at hjælpe vores planet i en sundere og mere bæredygtig retning.
For at alle aldre kan være med, og for at det lidt tunge emne bliver underholdende, er programmet tilrettelagt med spil, lege og konkurrencer samt besøg af De Grønne Ninjaer.
Find event-programmet her

Årskorttur – kom med ind i løvernes verden
Tør du gå rundt inde i løveanlægget? Og vil du med ind i stalden og kigge de store rovdyr i øjnene? Vores biolog Kim Skalborg Simonsen er stambogsholder for afrikanske løver i det europæiske avlssamarbejde. Onsdag den 8. september 2021 fra kl. 15.30 til 17.30 kan du møde ham, og tage med ham ind i løvernes verden ved et eksklusivt foredrag om dyrenes konge. Du får også en rundvisning og møder løverne på tæt hold. Under foredraget serveres der kaffe og kage, og bagefter går vi i samlet flok til løveområdet og løvestalden.
Turen er uegnet for børn og således kun for indehavere af årskort og kulturårskort fra 12 år og op.
Pris pr. person: 135 DKK – prisen er inkl. foredrag, rundvisning, kaffe og kage.
Der er et begrænset antal pladser, som bookes efter først til mølle.

Book her

Få unikke rammer til livet store begivenheder

GIVSKUD ZOO er langt mere end en zoologisk have. Vi tilbyder også et bredt udvalg af selskabsmenuer tilpasset dine ønsker. Du kan bl.a. holde fester, konfirmation, bryllup, fødselsdage, mindesammenkomst, virksomhedsarrangementer samt møder, kurser og konferencer i vore lokaler.
Læs mere om mulighederne