Med kommunalvalget om hjørnet er det værd at se nærmere på, hvor i landet flest ikke-vestlige indvandrere ender på førtidspension. For tallene varierer markant fra kommune til kommune.
Det viser en ny analyse fra CEPOS, der kortlægger forskelle på tværs af landets kommuner.
Nyheder & Politik
Vi gik for langt
Vi husker alle coronatiden med nedlukninger, restriktioner og ikke mindst sygdomsforløb. Epidemien var en landeplage i ordets egentlige betydning og har sat sine spor – også efterfølgende.
Ifølge økonom og forfatter Jonas Herby var nedlukningerne dog en overreaktion på den situation, Danmark og danskerne stod i. Han mener, at effekterne langt fra stod mål med de samfundsmæssige omkostninger. Det uddyber han i bogen Prisen Værd – nedlukningerne ingen taler om.
“Jeg vil faktisk sige, at man gik for vidt på alle områder. Jeg har ikke set eksempler på restriktioner, hvor man tydeligt kan sige, at gevinsterne stod mål med omkostningerne. Effekten af den enkelte restriktion er typisk så lille, at omkostningen overstiger nytten,” siger han i podcasten Kapitlet.
Danske Idrætsråd & Samvirker vokser fortsat – medlemstal tæt på 850.000
På lørdagens generalforsamling i Vejle kunne Danske Idrætsråd & Samvirker (DIS) berette om fortsat vækst.
Det betyder at DIS repræsenterer over halvdelen af landets idrætsråd og status er at 5 ud af de 7 største kommuner i Danmark nu er medlem. Det drejer sig om Aalborg, Odense, Esbjerg, Frederiksberg og Vejle. Jørn C. Nielsen fra Slagelse blev genvalgt som formand.
Rasmus Tantholdt gæster Vejle
Den 8. maj 2025 kan du opleve den kendte journalist og korrespondent Rasmus Tantholdt i Bygningen Vejle, når han holder sit anmelderroste foredrag “Min verden i forandring”.
Her er kommunerne, der har hævet skatten mest siden sidste valg
Inden din familie slår sig ned i en kommune, bør I tjekke det kommunale skatteniveau – for det kan få mærkbare konsekvenser for jeres økonomi, og flere kommuner har foretaget store ændringer i kommuneskatten siden sidste kommunalvalg.
“Kommuneskatten er af stor betydning for borgernes økonomi. Det er derfor afgørende, at vi diskuterer, om de mange skattestigninger er nødvendige – og om flere kommuner burde følge Københavns eksempel og sænke skatten,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.
Klimadag i Vejle 2025
Lørdag den 26. april 2025 afholdes den tredje udgave af Klimadag i Vejle på Rådhustorvet fra kl. 11:00 til 15:00. Årets tema er “Bæredygtigt forbrug”, og dagen byder på en række aktiviteter designet til at inspirere borgere til at træffe mere bæredygtige valg i hverdagen.
Se hvordan det er gået med trivslen på dine børns folkeskole efter COVID-nedlukningerne
Trivslen blandt folkeskoleelever er forringet efter COVID-nedlukningerne, og næsten alle skoler har oplevet fald i trivslen hos eleverne, viser ny analyse fra CEPOS.
Udover den forringede trivsel kan COVID-nedlukningerne have haft betydelige konsekvenser for elevernes indlæring. Der er dog stor variation i, hvordan eleverne og skolerne har håndteret nedlukningerne.
Vejle Kommune udbyder nu 28 grunde
Vejle Kommune udbyder nu 28 grunde til tiny house byggeri i Ny Rosborg, der er Vejle Kommunes nye bydel tæt på midtbyen og Ådalens smukke natur
SF’ere i Vejle på Kampdagen: Sætter fokus på overgangsalderen
Forud for Kvindernes Kampdag slår SF lokalt et slag for kvinders sundhed, fordi kvinders sundhed stadig er underbelyst og underprioriteret i forskning, behandling og innovation – og det selvom kvinder udgør halvdelen af befolkningen.
Temaet for dagen er overgangsalderen, og i den anledning besøger byrådsmedlem Britta Bitsch, regionsrådskandidat Susanne Stenstrop Thorsen og folketingsmedlem Karina Lorentzen Vejle Bækkeklinik, som bl.a. hjælper kvinder i overgangsalderen, hvor man taber muskelvæv og knoglemasse hurtigere.
Næsten 40 procent af alle voksne havde huller i tænderne i 2024
I 2024 havde 38 procent af alle voksne patienter huller i tænderne. Særligt de 30-39-årige var hårdt ramt. Det bekymrer Tandlægeforeningen, der understreger vigtigheden af at gå regelmæssigt til tandlæge.
Forhandlingerne om en ny aftale for voksentandplejen er netop gået i gang, og formanden for tandlægerne mener, at de mange patienter med caries er en påmindelse om, at voksentandplejen har brug for et markant løft.










