Danske virksomheders bogholderi foregår primært digitalt, mens bilagene til Skat fortsat skal leveres på papir. Det kan skabe forvirring hos de 1137 nye virksomheder i Vejle Kommune, der skal aflevere regnskab for første gang.
Når et år går på hæld, er det tid til at virksomhederne skal levere årsregnskab. For langt de fleste af Vejle kommunes 13.162 virksomheder er det en tilbagevendende begivenhed. Men for 1137 virksomheder, der blev oprettet i 2019, vil det være første gang. Og det giver problemer hos nogen. Det mærker man hos webshoppen JustMore, der er forhandler af kontorartikler:
– Hver december modtager vi opkald fra febrilske kunder, der ikke har deres kontorinventar i orden op til leveringen af årsregnskabet, og som gerne vil have hjælp til, hvordan de bedst bevarer overblikket over de store mængder data, der fortsat opbevares på papir i virksomhederne, forklarer Michael Petersen, direktør for JustMore.
Fortsat meget fysisk data på kontorerne
Dagene hvor arkiver optog store områder af virksomhederne, er i det store hele ovre – løn, kontrakter og kontaktoplysninger er rykket online. Bilag skal dog fortsat opbevares i fysisk form, så de kan overdrages til Skat, når årsregnskabet skal leveres:
– Man kan mene, hvad man vil om, at Skat endnu ikke er gået digitalt, men faktum er, at der fortsat skal opbevares og administreres en masse data på papir hos virksomhederne. Og derfor er der stadig brug for traditionelle ringbind, mapper og registre med mere. Er man ikke fra den analoge generation, ligesom os, hjælper vi gerne til med tips og tricks til, hvordan du kan holde styr på dine bilag år efter år, siger Michael Petersen.
Husk nu GDPR
Det er næppe gået nogen forbi, at persondataforordningen er trådt i kraft, men den giver fortsat problemer for mange, når bilagene gøres parat til Skat:
– Hav altid GDPR-reglerne for øje, når du klargør bilagene og efterfølgende stiller resultatet på hylderne. For der er stor forskel på, hvor længe du må opbevare materialet, og om det må stå frit fremme. For eksempel er det et krav, at fakturaer skal være tilgængelige i fem år, men omvendt må de heller ikke først slettes efter ti, fortæller Michael Petersen. Han tilføjer:
– Ifølge Datatilsynet er der i det tredje kvartal af 2019 anmeldt 1718 brud på persondatasikkerheden. Så lad ikke småfejl bidrage til den kedelige statistik i årets sidste kvartal, selvom juletiden er stressende og årsregnskabet lige om hjørnet. Er du i den mindste tvivl, om du overhovedet må opbevare dataet, bør du gemme det forsvarligt væk i et pengeskab eller køre materialet gennem en makulator, indtil du har rådført dig hos en ekspert.
