Ligesom Vejle kommune har Vejle Spildevand valgt at fremrykke betalinger til private leverandører for at afbøde konsekvenserne af coronakrisen.

Vejle Kommunes Logo

I sidste uge lancerede Vejle Kommune en hjælpepakke til coronaramte, lokale virksomheder. Nu melder Vejle Spildevand sig også på banen i forsøget på at hjælpe det lokale erhvervsliv og bidrage til samfundsøkonomien.

Selskabet har valgt at fremskynde betalinger for foreløbig i alt 14,6 millioner kroner. Tilbuddet går til stort set alle leverandører, der bidrager til at opretholde selskabets kerneaktiviteter. Det er både lokale og landsdækkende, private virksomheder, der får lettet presset på likviditeten.

– Vores virksomheds forretningsgrundlag er ikke truet af coronakrisen, som så mange andre virksomheders. Derfor giver vi virksomhederne mulighed for at modtage betalingen umiddelbart efter, at fakturaen er godkendt. Typisk ville pengene først gå ind på deres konti 20-30 dage efter, at arbejdet er udført eller varen er leveret, siger Louisa Yong Trolle Bode, chef for kundeservice og økonomi hos Vejle Spildevand.

Læs hele historien på mikropol.dk