Selvom mange danske udvalgsvarebutikker igen har slået dørene op, er der er fortsat dele af dansk erhvervsliv, der i nogen tid vil have brug for hjælp, og andre der fortsat er ramt af restriktioner.
Derfor har regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget besluttet at justere i hjælpepakkerne for at holde hånden under de virksomheder og arbejdspladser, der er hårdt ramte af Covid-19.
Aftalepartierne er blandt andet enige om at hæve loftet i faste omkostninger light-ordningen med 50 pct., så tvangslukkede butikker fremover kan få kompensation for op til 150.000 kr. af de faktisk afholdte, stedbundene faste omkostninger.
I forlængelse heraf vil man forsøge at hæve det samlede loft for faste omkostninger light. Det nuværende loft er på 1,5 mio. kr. pr. virksomhed og søges nu statsstøttegodkendt under EU-Kommissionens Temporary Framework, hvor kompensationsloftet er på ca. 13,3 mio. kr. Ændringerne kommer eksempelvis til at gavne restauranter, caféer og kædebutikker, der har butikker i tvangslukkede storcentre.