Ved bolighandel findes der flere forskellige faldgruber, og selvom det kan være fristende at underskrive købsaftalen med det samme, efter man har fundet sin drømmebolig, anbefales det, at man inden underskriften gør sig klog på boligens tilstand og den juridiske del.
Efter at have undersøgt boligens pris, beliggenhed og øvrige praktiske omstændigheder, er det næste skridt, at kontakte sælgers mægler og komme i besiddelse af købsaftalen samt øvrige rapporter som tilstandsrapporten, lokalplaner og servitutter mv.
Dokumenterne består af faglige og tekniske termer, samt er udarbejdet i et kompliceret juridisk sprog. Derfor er disse ikke altid helt let forståelige, og det kan som førstegangskøber være vanskeligt at finde hoved og hale i, hvad købsaftalen helt præcist indeholder.
Advokatforbehold
Det bliver anbefalet, at man som køber får indskrevet et advokatforbehold i købsaftalen. Det betyder, at advokaten har det sidste at skulle have sagt inden købers underskrift er gældende. I praksis betyder det, at advokaten har maksimum 6 arbejdsdage til at gennemgå købsaftalen, samt de øvrige dokumenter, for at give sin endelige vurdering til køberen.
Oftest har køber underskrevet købsaftalen, efter at have fået indskrevet advokatforbeholdet, hvor advokaten efterfølgende undersøger aftalen. Hvis eksempelvis Boligadvokat Vejle støder på et mærkværdigt fund, vil køber gøres opmærksom på dette. Hvis køber herefter vurderer fundet til at være afgørende for handlen, kan advokaten omkostningsfrit trække køberen ud af handlen.
Uden et advokatforbehold kan køberen stadig trække sig fra handlen, dog skal køberen betale et beløb tilsvarende 1% af boligens salgsværdi til sælgeren.
Kontakter man en boligadvokat, kan denne også stå for tinglysning af skødet mv.
Hvad må sælger tage med?
Langt størstedelen af boligkøbere møder op til et rent og ryddet hjem, dog er der andre mindre heldige købere, der må møde op til et hjem med flere mangler, hvor sælger eksempelvis har taget træer og blomsterbede fra haven med sig, toiletpapirholderen, skabe mv. Helt konkret fremgår det af mæglers købsaftale, hvad sælger må og ikke må tage med sig ved fraflytning.
Ofte er det en standardiseret købsaftale der gøres brug af ved bolighandler, som ikke dykker helt konkret ned i dette emne. Dog er der visse punkter man specifikt skal aftale mellem parterne, eksempelvis vedrørende hvidevarer. Det er vigtigt at papirerne er i orden, og at disse er nøje gennemgået. Hertil allierer de fleste sig med en boligadvokat, for at undgå uheldige konsekvenser senere. De typiske genstande, sælger kommer i konflikt for at tage med sig, er pejsen, flagstangen, badeværelsesmøblerne, faste tæpper mv.
Uanset om man ønsker at købe en ejerlejlighed ved de kommende lejligheder ved Havneparken, eller om man har planer om at købe en af de 50 parcelhusgrunde ved Sofienbjergvej, kan en billig boligadvokat være behjælpelig.