Kom helt ind bag masken på et menneske, der ved, at døden er nær. Du får et nøgent indblik i mennesket, kunstneren, underholderen og nu den cancerramte Esben Dalgaard, når han i forbindelse med ‘Dødens uge’ besøger Vejle med et livsbekræftende foredrag.

Det foregår klokken 19:00 – 21:00 d. 04.11.24 på Vejle Bibliotek i Salen.

I dette foredrag åbner Esben op for sin rejse fra tiden i Vejle med advokatdrømme til beslutningen om at gå skuespillervejen. Om den tunge vej brolagt med NEJ’er. Om sin kones depression, mobning og sit barns voldsomme OCD. Om deltagelsen i Vild med Dans, om favntaget med døden, og om, hvordan han forsøger at stå positivt op om morgenen, når himlen er mørkest.

Esben ønsker ingen barrierer mellem sig selv og sit publikum for kun gennem det helt personlige, ærlige og åbne, kan vi lære noget af hinanden. Også om de svære ting som sygdom og død.

Som deltager vil du møde Esben i øjenhøjde, med plads til grin og gråd. Med plads til refleksion, og især med plads til interaktion med publikum.

Køb billet

Kilde

Foto: ABW