Et af Vejle Kommunes største anlægsprojekter, forbindelsesvejen vest om Uhre, indvies mandag 27. november 2023 kl. 15.30, og du er inviteret.

Et af de største anlægsprojekter i Vejle Kommune, forbindelsesvejen vest om Uhre, står nu klar til at blive indviet mandag den 27. november 2023 kl. 15.30.

Vi byder på taler ved borgmester Jens Ejner Christensen og formand for Teknisk Udvalg, Gerda Haastrup Jørgensen, samt æbleskiver og gløgg og varm kakao ved faunapassagen – se kortet på indbydelsen.

Efter talerne er det muligt at gå en tur på den nye vej og nyde udsigten ud over ådal, skov og midtby. Kl. 18 åbnes vejen for trafik.

Forbindelsesvejen er skitseret i Mobilitetsplanen 2018-2030, og det er første del af strækningen – fra Vardevej og mod Planetbyen i Uhrhøj – der nu står færdig.

Vejen har en hældning på 7 pct., og de tilhørende cykelstier skal nok flittigt blive brugt af bjergryttere, der vil prøve kræfter med vejens længde og stigning.

Efter planen skulle vejen have været indviet før sommerferien, men skybrud sendte sten og sand ud på vej og cykelsti. I den mellemliggende periode har vi tilført afværgeforanstaltninger, så vejen nu kan åbnes og forventeligt aflaste Jellingvej.

Læs mere om forbindelsesvejen.

Kilde

Foto: ABW