24 frivillige mænd og kvinder mødte op i Nørreskoven sidste lørdag. Alle klar til i fællesskab at renovere det blå MTB-spor.

Med hjælp fra kyndig sporbygger Mads Hoffmann, blev der renoveret sving – også kaldet ’berms’ i MTB-sprog – hop, fjernet en del mudder, drænet og lagt ny granit på MTB-sporet.

Der var supergod stemning og fællesskab på den kolde vinterdag i skoven, hvor der blev arbejdet, så det slet ikke var et problem at holde varmen.

Kom med i fælleskabet

Har du lyst til at være med i det hyggelige sporbygger-fællesskab, og samtidig blive klogere på, hvordan man laver de gode MTB-spor, så er der planlagt en ny dag lørdag d. 11. marts fra 9:00 til 14:00, hvor vi naturligvis trakterer med mad og drikke til alle frivillige.

Skriv til Trine hvis du er interesseret på trinm@vejle.dk Du har også mulighed for at tilmelde dig, når vi lægger en begivenhed op om arrangementet.

Kilde

Foto: ABW