or syvende år i streg er Brødrene Dahl blevet kåret som Top Employer i en international undersøgelse. Den traditionsrige VVS-grossist trodser et år med corona hjemsendelser og høster frugterne af deres massive HR-indsatser rettet mod medarbejdertrivsel og uddannelse.
De 862 medarbejdere i Brødrene Dahl har netop fået papir på, at deres arbejdsplads er certificeret i international topklasse, trods et år præget af hjemsendelser og tvungne nedlukninger.
Brødrene Dahl er igen i år at finde blandt de 1857 virksomheder verden over, der har opnået certificering som Top Employer.
Det er Top Employers Institute, der har tildelt certificeringen på baggrund af målinger på en lang række parametre inden for bl.a. medarbejderforhold, karriereudvikling og uddannelse. Brødrene Dahl blev første gang certificeret som Top Employer i 2016 og er siden kommet gennem nåleøjet hvert år.
”Vi har en lang tradition for at investere i medarbejdertrivsel. Det er en stor anerkendelse af vores arbejde at få denne certificering fra objektive øjne. Globale undersøgelser som denne er med til at udvikle os, fordi vi får inspiration fra virksomheder verden over, så vi hele tiden kan revurdere, om der er plads til nye initiativer og tiltag til at forbedre vores arbejdsplads,” siger HR-direktør i Brødrene Dahl, Thomas Juul.
Til trods for et år med corona hjemsendelser og nedlukning af arbejdspladser landet over, er eNPS-scoren i Brødrene Dahls årlige trivselsmåling steget fra 57 i 2020 til 61 i 2021 – hvilket er udtryk for en meget høj medarbejderloyalitet. ”Det er stort, at vores score på engagement endnu engang er løftet. Især på grund af 2021 med hjemsendelser og andre dump omkring corona. Min bedste forklaring er, at vi har været agile og individuelle overfor vores medarbejdere under nedlukningen. Vi har ikke være rigide med et fast regelsæt for hjemmearbejde, men i stedet givet lederne frihed til at sætte de bedste rammer for den enkelte medarbejder. Det har gjort udslaget,” siger Thomas Juul. Uddannelse fortsat topprioritet En gennemsnitlig anciennitet i virksomheden på lidt over 11 år vidner også om, at Brødrene Dahl er en god arbejdsplads. Det tiltrækker flere unge, der hvert år tager sin uddannelse i virksomheden. I 2021 startede 20 nye elever, hvor 88 procent af de færdiguddannede elever fortsætter i job i Brødrene Dahl.
”Uddannelse er fortsat en topprioritet, og der kommer stadig flere og flere elever til. Under pandemien har vi derfor skulle tænke i nye måder for at fortsætte uddannelsessporet, så det er blevet til et år med mange online-kurser inden for salg, ledelse og specialistspor. Vi uddannede næsten 147 medarbejdere i 2021 på Erhvervsakademiet, og faktisk er elevtallet i år steget til 59”, afslutter Thomas Juul.