Kom og lær, hvordan du laver tekniske tegninger, så du kan 3D-printe både enkle og avancerede designs, der fx kan bruges til reparationer, hobby-projekter og mange andre ting. Måske du selv får ideer?
Workshoppen tager udgangspunkt i,at 3D-printe din egen personlige terning. Terningen kommer du til at tegne i programmet Solvespace, som er frit tilgængeligt til Windows, MacOS og Linux. Solvespace er et godt udgangspunkt for at lære principperne i teknisk tegning og skabe 3D-objekter til 3D-printere.
Hvad lærer du?
- Hvordan du designer objekter til 3D-print
- Grundlæggende principper i teknisk tegning: parametrisk CAD
- Forståelse for 3D-print processen og hvordan 3D-printeren fungerer
Workshoppen er en test-workshop, hvor alle er velkomne. Vi følger gerne op med flere, hvis der er behov og ønske om det.
Tag din egen computer og mus med: så kan du fortsætte dine egne designs, når du kommer hjem. Har du ikke mulighed for at have egen computer med, kan du låne.
For voksne og unge fra 12 år.
Det foregår d. 25.04.24 klokken 13-16 på Vejle bibliotek.
Gratis entré – husk tilmelding.