DBA Guide skriver bl.a. dette i sin pressemeddelelse om IBI:

Ibi afslører rød løber-“trick”, der sikrer, at hun ikke ender i en ærgerlig situation.

På jobbet er menneskerne nøgne, men ‘Date mig nøgen’-værten Ibi Makienok elsker en helt bestemt slags tøj. Det behøver hverken være dyrt eller med et fancy mærke i nakken, når Ibi går til premiere iklædt festlige kjoler og farverigt tøj. Det fortæller hun i et interview med DBA Guide.

 

Faktisk foretrækker den 44-årige TV-darling at troppe op i genbrugsfund, når fotograferne skal blitze, og det er der en helt særlig grund til:

– Jeg er jo tit på en rød løber, og man gider bare ikke risikere at komme i noget, som én af de andre tropper op i, siger hun til DBA Guide og fortsætter:

– Og det kan man aldrig vide, når man køber nyt. Derfor vælger jeg næsten altid at tage noget på, der enten er købt i udlandet – eller genbrug. Så ved jeg, at jeg ikke møder min klon på den røde løber, siger hun til DBA Guide.

Vandt pris i billigste kjole
Ibis “tøjtaktik” sikrer hende ikke kun unikt tøj – tøjet går også somme tider rent ind hos “modepolitiet”:

– Jeg var engang på rød løber i en rigtig drøm af en pailletkjole, der havde kostet mig 400 kr. brugt. Den blev i pressen udråbt til “månedens kjole” mellem alle de dyre skrud til flere tusinde kr., siger hun til DBA Guide.

Det er dog ikke kun de gode tilbud, der får Ibi til at kigge efter tøj på brugtmarkedet. Ej heller er det det miljømæssige perspektiv, der vægter tungest. Ibi køber brugt tøj, fordi det ifølge den stilsikre kendis giver hende en personlig stil:

– Jeg elsker historier og fortællinger – det er jo også det, jeg dyrker i mit arbejdsliv. Derfor betyder det noget for mig, når tøj og ting har en historie. Det giver god energi og er mere spændende end noget, der ligner alle andres, fortæller ‘Date mig nøgen’-værten til DBA Guide og fortsætter:

– Siden jeg var 5 år gammel og klædte mig ud sammen med min farmor, der var en herlig dame, har jeg elsket at lege med forskellige udtryk. For mig er genbrugstøj en direkte vej til min personlige stil, fortæller Ibi til DBA Guide.

Ibis favorit
Hun fik for alvor dyrket genbrugsshoppingen i gymnasietiden, hvor hun i selskab med veninderne fandt militærjakker, lange maxi-nederdele, DR. Martens-støvler og læderjakke brugte. Dengang, hvor TV-jobsne endnu ikke var en realitet, var det især pengebesparelsen, der lokkede Ibi og veninderne ud i second hand-butikker.

I dag er det f.eks. T-shirts og trøjer med fede print på, der lokker på brugtmarkedet. En af hendes favoritter er en vintage-vindjakke, som hun fandt brugt for år tilbage med et tryk, hvor der står ‘VM i Argentina´78’.

– Det er sgu da sjovt. Og de må gerne være slidt på den fede Roskilde-måde! Man kan sagtens være fashionabel og stilet, selvom det er genbrug, siger hun til DBA Guide.

Ibi på den røde løber. Kilde DBA Guide (billedet må gerne bruges)

Spiser af gamle askebærger
Ibi har i mange år benyttet DBA både som køber og sælger, og det er langt fra kun gaderoben, der får nyt selskab, når Ibi shopper ind på brugtsitet. F.eks. fandt hun engang en bambus-sofa på DBA, som hun købte af et ældre ægtepar fra Brøndby.

– Det var en ægte, gammel divan. Virkelig sej og smuk. Jeg syede selv nye hynder til den, og nu står den i vores sommerhus, og jeg elsker den, siger hun til DBA Guide.

Når hun dækker op til sushi, er hendes genbrugskøb også indvoldveret, for hendes små soyaskåle udgøres af gamle askebægere.

– I gamle dage var der mange, der brugte sådan nogle små skåle til smør eller som askebæger ved bordet. Det er der jo ingen, der gør længere, og derfor kan de findes meget billigt, siger hun til DBA Guide.

Og Ibis shopping bliver kun billigere af, at hun helt bevidst ikke lader sig styre af impulser, når hun leder efter ting på brugtmarkedet. Hun begår ingen impulskøb:

– Når jeg søger efter noget, beslutter jeg inden, HVAD jeg leder efter – og så sætter mit tunnelsyn ind. Så går jeg kun efter det. Ellers bliver jeg forvirret og får flyttet fokus. Og hvis jeg så finder det – udvider jeg synet, siger hun til DBA Guide.

Ibi køber hellere læderjakken brugt end ny. Og her er fire af slagsen, der lige nu er til salg på DBA:
Den sorte læderjakke på det store billede håber Anni fra Tappernøje at få 2.000 kr. for. Den grå-grønne læderjakke har Anny fra Skive til salg på DBA til 700 kr. Gitte fra Kalvehave har sin lysegrå læderjakke til salg for 500 kr. 600 kr. håber Anna fra Kjellerup at få for sin sorte læderjakke. Kilde DBA Guide (billedet må gerne bruges)

Ting som disse tre foretrækker Ibi at købe brugte frem for nye

1. Læderjakker
– Læderjakker er faktisk federe, når de er brugte. Selvfølgelig findes de også i kiksede udgaver, men finder man den rette stil, er det en vildt god investering. De holder i mange år. Og bliver kun smukkere af at blive brugt.

2. Trenchcoats
– Trenchcoats er meget oppe i tiden, og de må gerne være lidt oversize og hænge løst på skulderen. Her kan man virkelig få noget for pengene, hvis man kigger brugt – og hvem bekymrer sig om, hvad der står i nakken? De kan findes rigtig billigt.

3. Bælter
– Der er simpelthen ingen grund til at købe bælter fra nye. Du kan spare mange penge, og de fejler typisk ingenting. Er det ægte læder, bliver de tværtimod kun blødere og pænere med tiden, fortæller Ibi, der godt tør eksperimentere lidt, når hun finder outfits frem om morgenen. Derfor bruger hun f.eks også nogle gange slips som bælte, en anden ting, man med fordel kan finde billigt brugt.

Kilde: DBA Guide.

Om Ibi

44-årige Ibi Makienok er nok bedst kendt som TV-vært. Hun har bl.a. været vært på Go’morgen Danmark og programmerne: ‘Hvem bor hvor’, ‘Paradise Hotel’, ‘Velkommen hjem’, ‘Ånderne vender tilbage’. Lige nu er hun aktuel som vært for programmet ‘Date mig nøgen’.

Hun har også været med i TV-programmet ‘Organer for livet’, hvor hun fortalte om, at hun i 2015 blev ramt af et akut dobbelt nyresvigt og var tæt på at dø.

Andre kendisser, der genbruger

– TV-vært, Thomas Skov. Har bl.a. købt en slikautomat på DBA
– Model, Oliver Bjerrehuus. Han har bl.a. solgt sin guitar på DBA
– Skuespiller, Silas Holst. Han har bl.a. købt et Barbiehus på DBA
– Debattør, Twerk Queen. Hun har bl.a. solgt sine guldstøvler på DBA
– Debattør, Nikita Klæstrup. Hun har bl.a. solgt hundevalpe på DBA
– DJ, Le Gammeltoft. Hun har bl.a. solgt sit ventilationsanlæg på DBA
– Politiker, Christine Antorini. Hun har bl.a. solgt din seng på DBA
– Komiker, Thomas Eje. Han har bl.a. solgt et klaver på DBA
– TV-vært, Line Baun Danielsen. Hun har bl.a. købt Louboutin-stiletter på DBA
– Livsstilsekspert, Flemming Møldrup. Han har bl.a. købt en Berlingo på DBA
– Millionær, Karsten Ree. Han har bl.a. købt vinterdæk på DBA
– Musiker, Peter Viskinde. Han har bl.a. solgt sin Mercedes på DBA
– Musiker, Anders Blichfeldt. Han har bl.a. købt en operationslampe på DBA
– Politiker, Manu Sareen. Han har bl.a. købt et modeltog på DBA
– TV-vært, Christiane Schaumburg Müller. Hun har bl.a. købt en Chaneljakke brugt
– Politiker, Uffe Elbæk. Han har bl.a. købt lamper brugt
– Skuespiller, Sofie Lassen-Kahlke. Hun har bl.a. købt brugt tøj
– Balletdanser, Cecilie Lassen. Hun har bl.a. købt møbler brugt
– Sanger, Kaya Brüel. Hun har bl.a. købt et ur brugt
– Sanger, Barbara Moleko. Hun har bl.a. købt Brio-tog brugt

Vil du vide mere om, hvad disse kendisser genbruger, kan du læse alle artiklerne, her.

Kontakt
For yderligere information kontakt mig (Julie Schoen, redaktør på DBA Guide) på:

Tlf: 2877 7506
Mail: Jschoen@ebay.com

Del på de sociale medier