Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

PostNord Danmark Rundt

14. september 2017 12:40 - 17:00

Foto: PostNord Danmark Rundt.

Torsdag den 14. september er Vejle endnu engang målby, når den 27. udgave af PostNord Danmark Rundt skal køres. Løbets 3. etape til Vejle bliver identisk med sidste års etapeafslutning – en historisk hård og krævende rute der fører rytterne ind til den klassiske rundstrækning på Kiddesvej.

Den krævende rute betyder, at kongeetapen igen i år med garanti kommer til at spille en afgørende rolle, når den samlede vinder skal findes i Danmarks største sportsbegivenhed.

Fra Otterup til Vejle: 180 km og 1800 højdemeter
Årets kongeetape starter i Otterup på Nordfyn og er løbets hårdeste, med mere end 1.800 højdemeter fordelt på mange hårde og stejle stigninger. Fra Egtved bliver det ekstra kuperet op og ned gennem Vejle Ådal ved Tørskind, Vork og Ravning.

Efter Bredsten forceres den hårde Østengård-stigning inden Vejle rundes for første gang for at klatre op ad dagens værste udfordring på Gl. Kongevej/Chr. Winthersvej. Retur ud i Vejle Ådal over Hopballe, Jennum, Skibet og Nørre Vilstrup.  Rundstrækningen i Vejle er blevet en klassiker med bakken på Gl. Ribevej og Koldingvej efterfulgt af 21 procent-stigningen på Kiddesvej, der hvert år splitter feltet fuldstændigt.

Læs mere om løbet her

Detaljer

Dato:
14. september 2017
Tidspunkt:
12:40 - 17:00

Sted

Vejle, 7100 Danmark + Google Map