Foto: www.facebook.com/crossoverwebdoc/

Ungt filmhold i samarbejde med professionel filmskaber Henrik Kastenskov leder efter andre unge, der har mod og lyst til at medvirke i kort dokumentarfilm om unge og ensomhed. Kender du nogen?

Projektet skal bruge to unge, der vil medvirke i filmen og fortælle deres historie. Men, alle god råd, fortællinger og personlige erfaringer, som kan hjælpe med at blive klogere på, hvad ensomhed egentlig er for noget, er velkomne.

Filmholdet består af Jonas, Kristian og Daniel fra byens gymnasier, samt professionel filmskaber Henrik Kastenskov.

Målet er at lave en lille film på ca. 5 minutter, som vises i forbindelse med Vejle Kommunes fokus på ensomhed i uge 22.

Det er håbet, at filmen kan være med til at bryde tabuer om ensomhed og at ung-til-ung samarbejdet om filmen vil styrke relationerne mellem forskellige grupper af unge.

Send en mail til Henrik Kastenskov, hvis du vil bidrage med råd eller spørgsmål til projektet, eller overvejer at medvirke i filmen: henrik@crossoverwebdoc.org

Læs mere her